__________________________________________________
Tag med på blomstersafari i Svendborg vest
Mellem omfartsveje, jernbanen og forskellige skoler har vi i den vestlige del af Svendborg nogle meget fine naturområder, der især byder på en speciel flora. Derfor indbyder Dansk Botanisk Forening og Svendborg Kommune på en aftenvandring rundt blandt blomster som rosenkatost, giftig kronvikke, agermåne og mange flere torsdag den 12. august kl. 18.30 med start fra jernbanestationen Svendborg Vest. Vi går ca. 2,5 km langs bl.a. jernbanestien og med Carsten Hundings store botaniske erfaring, bliver der mulighed for at lære rigtig mange planter at kende, siger Arne Bruun, der repræsenterer Svendborg Kommune og anbefaler solidt fodtøj og gerne en lup til turen.
__________________________________________________
Øhavets dag – Monnet rundt
Dato: Søndag 29. august
Start kl. 10.00, slut kl. 13.00
Mødested: P-pladsen på Monnetvej ved indgang til området
Arrangementbeskrivelse: Guidet tur på ca. 5 km ud over Monnet til Vårø Knude, hvor der fortælles om områdets helt særlige geologi, plante- og dyreliv. Turen går forbi det helt nyopførte fugletårn, hvorfra der er udkig over hele området. Der bliver mulighed for børn at finde kriblekrabledyr undervejs.
Yderligere information: Praktisk beklædning efter vejret samt madpakke og drikkelse – HUSK kikkert og kamera.
Målgruppe: Voksne og børnefamilier
Tilmelding er ikke nødvendig og turen er gratis.
Arrangør: Svendborg Kommune
Turleder: Biolog Henriette Mørck og geolog Hans Peter Birk Hansen, Svendborg Kommune
__________________________________________________
Gl. Hestehauge – en kulturel oplevelse midt i en skov
Dato: Lørdag 18. september
Start kl. 14.00, slut kl. 16.00
Mødested: Ved p-plads ind fra Linkenkærvej
Arrangementbeskrivelse: Sensommertur til én af Svendborg Kommunes grønne åndehuller, Gl. Hestehauge, med fokus på planter, dyr og kultur. Der vil være mulighed for børn at låne grej til at finde kriblekrabledyr i skovbunden undervejs. Intet sted på Sydfyn kan vi opleve et så bemærkelsesværdigt område med velbevarede gravhøje fra ældre bronzealder (ca.1800-1000 f.Kr.) som i Gl. Hestehauge. Ikke mindre en 20 gravhøje og en stor offersten med 105 skåltegn ligger indenfor et begrænset areal. På turen fortælles om højene og om, hvorfor de stadig er så velbevarede. Derudover berettes der også om Gl. Hestehauges senere historie som Danmarks største æbleplantage, anlagt i 1871, og om den tilknyttede produktion af æblevin.
Yderligere information: Praktisk beklædning efter vejret
Målgruppe: Voksne og børnefamilier
Tilmelding er ikke nødvendig og turen er gratis.
Arrangør: Svendborg Kommune
Turleder: Biolog Henriette Mørck, Svendborg Kommune og museumsinspektør Per O. Thomsen, Svendborg Museum
__________________________________________________
Ørkild Voldsted – bynær kulturhistorie og naturperle
Dato: Lørdag 16. oktober 2010
Start kl. 14.00, slut kl. 16.00
Mødested: P-pladsen ved Rottefælden, Caroline Amalievej 26
Arrangementbeskrivelse: Hør den spændende historie om et af Danmarks største voldsteder og borgens omtumlede historie. Der vil blive set på områdets mangfoldighed af spændende planter og dyr, hvor børn kan gå på jagt efter kriblekrabledyr og sjove planter og fortalt om kommunens pleje af området med får.
Yderligere information: Solidt fodtøj, påklædning efter vejret samt lidt drikkelse.
Målgruppe: Voksne og børnefamilier
Tilmelding er ikke nødvendig og turen er gratis.
Arrangør: Svendborg Kommune
Turleder: Biolog Henriette Mørck, Svendborg Kommune og museumsinspektør Per. O. Thomsen, Svendborg Museum